Opgradering løfter din produktion til next level
En opgradering af dit nuværende produktionsanlæg er til dig, som allerede har en kørende robotløsning, der er ved at være out-of-date. Som alt andet, skal et robotanlæg vedligeholdes, for du kan være sikker på også at kunne producere sikkert og effektivt i fremtiden. Desuden åbner en opgradering ofte op for en bred vifte af muligheder og løsninger for ny teknologi.
Med den rigtige opgradering opnår du:
- Lavere produktionsomkostninger
- Fremtidssikring og modernisering af din produktion
- Længere levetid på robotløsningen
- Kort ROI
- Forbedret produktivitet
Undgå produktionsstop
Et robotanlæg har en lang levetid, men det er vigtigt at anlægget er tidssvarende. Du kan opgradere dit robotanlæg med for eksempel en ny controller, ny strømkilde eller tilføjelse af optioner som kamerasystemer eller tracking til svejsning. Opgradering af dit robotanlæg er med til at fremtidssikre din produktion.
Når du fornyer dit anlæg opnår du:
Seneste software som supporteres af robotleverandører
Større mulighed for at få reservedele
Mulighed for fjernsupport som reducerer eventuel nedetid
Bedre kvalitet og tidsbesparelser
Nye og mere avancerede svejseprocesser på svejserobotter
Case fra NMF Industries
NMF Industries havde udfordringer med svingende svejsekvalitet og for meget svejsesprøjt. Vi opgraderede robotten med en CMT-svejser, som betyder at robotten nu svejser meget bedre og bl.a. kan svejse tyndere materiale i aluminium.
Derudover fik NMF's medarbejdere efteruddannelse i robot og svejseprocesser.
Fleksibel sikkerhedsopgradering
Regler og love har det med at ændre sig med tiden. Det gælder også sikkerhedskrav til robotanlæg.
Med en opgradering af dit anlæg kan du sikre, at dit robotanlæg lever op til nyeste lovmæssige sikkerhedskrav. De nyeste sikkerhedsmoduler er endvidere mere fleksible, hvormed du opnår en sikkerhedsmæssig løsning, som er tilpasset lige præcis din robotløsning og dine behov.
Vidste du i øvrigt, at vores robot serviceteam er certificerede til at udføre lovpligtigt eftersyn jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse 428 af 05/04/2022 §25?
Vi kan hjælpe dig med at optimere sikkerheden på dit robotanlæg. Læs mere om vores kompetencer inden for kvalitet og sikkerhed.