Forside > Cases > Plus Pack A/S
Plus Pack A/S

Robot løser problem med slidsomt arbejde hos Plus Pack A/S

plus-pack-as
Robot løser problem med slidsomt arbejde hos Plus Pack A/S
PLUS PACK A/S

En opslidende proces med at håndtere og pakke små alubakker hos Plus Pack A/S i Odense er nu afløst af en ABB IRB 2600 robot, som har overtaget det ensidigt gentagende arbejde med mange vrid.

Om Plus Pack A/S

Emballage til fødevarer i plast og aluminium

Plus Pack producerer innovativ emballage til fødevarer i plast og aluminium. Virksomheden har hovedsæde i Odense og beskæftiger omkring 230 medarbejdere, heraf 180 ansatte i Odense.

Plus Pack har stort fokus på bæredygtighed og har bl.a. udviklet plastemballage, som reducerer CO2 belastningen med 40% i forhold til standard plastemballager.

Desuden udvikler og leverer Plus Pack også skræddersyede løsninger til deres kunder, hvor emballagens design således specialtilpasses til kundens ønsker og behov. Læs mere om Plus Pack her.


Baggrund

Opslidende processer & mange gentagelser

Håndtering og pakning af små alubakker var ikke just den mest populære arbejdsstation for medarbejderne i produktionen hos Plus Pack i Odense. Opgaven indebar nemlig en lang række slidsomme arbejdsgange, fx det at bukke sig efter alubakkerne, forskellige vrid og drejninger i hofte og skuldre i forbindelse med betjening af maskinerne, og det hele skulle gøres gentagende gange i løbet af dagen.

Plus Pack havde derfor et stort ønske om at automatisere netop disse opslidende arbejdsgange og dermed undgå, at medarbejderne i produktionen bliver slidt op og får arbejdsskader.

 

Venligst accepter markedsføring cookies for at se denne video.

 

LØSNINGEN

Robotten tager over

Vi har leveret en automatiseringsløsning, som løser ovenstående udfordring og samtidig giver Plus Pack en væsentlig økonomisk besparelse og gevinst.

En ABB IRB 2600 robot håndterer og pakker nu de små alubakker hos Plus Pack og har dermed aflastet de ansatte i produktionen. Robotten har forbedret de ergonomiske forhold for medarbejderne og sparer dem for slid og dårlig ryg. Desuden klarer robotten de slidsomme arbejdsgange væsentligt hurtigere, hvilket betyder at automatiseringen hurtig er tjent ind.

Medarbejderne hos Plus Pack er positive overfor indsættelsen af robotteknologi og er glade for, at robotten har taget over. De kan i stedet koncentrere sig om andre vigtige arbejdsopgaver fx kontrolopgaver, som slider mindre på helbredet. John Madsen, produktionschef hos Plus Pack, kalder dette en Win-Win situation.

 

AUTOMATION OG EFFEKTIVISERING

Fordele for Plus Pack A/S

  • Overtager opslidende arbejdsprocesser
  • Forbedrede arbejdsforhold for medarbejderne
  • Besparelser af mandetimer
  • Hurtigere håndtering
  • Kort tilbagebetalingstid – tjent ind på 2-3 år

 

Kontakt os

Vil du vide mere? Udfyld formularen, så kontakter vi dig.

    Kontakt os