Forside > Nyheder > Danrobotics optages i ABB Robotics’ Value Provider Program
20/05/2026

Danrobotics optages i ABB Robotics’ Value Provider Program

ABB Value Provider Programme | Susanne Timsjö, ABB Robotics og Kim Koertsen, Danrobotics

Danrobotics er blevet en del af ABB Robotics’ Value Provider Program. Den nye status markerer næste skridt i et samarbejde mellem Danrobotics og ABB, som har varet i mere end 20 år.

Med optagelsen i programmet styrker Danrobotics sin position som rådgivnings- og integrationspartner inden for robotautomation. ABB beskriver sine Authorized Value Provider som akkrediterede partnere med dokumenteret ekspertise, lokal markedsforståelse samt adgang til ABBs træning, værktøjer og ressourcer.

For kunderne betyder det adgang til en partner, der kombinerer lokal tilstedeværelse med ABBs teknologi, systematik og support. Målet er hurtigere problemløsning, høj driftssikkerhed og effektive automationsløsninger til industrien.

“Denne anerkendelse understreger både styrken i vores mangeårige samarbejde med ABB Robotics og vores ambition om at skabe endnu mere værdi for kunderne gennem stærke, driftssikre og fremtidssikrede robotløsninger,” siger Kim Koertsen, Direktør,  Danrobotics.

Susanne Timsjö, Manager ABB Robotics Nordics, sætter ord på samarbejdet og betydningen af lokal forankring:

“Danrobotics er en innovativ og højt værdsat partner samt vores længstvarende samarbejdspartner på markedet. Med deres stærke lokale indsigt og høje tekniske ekspertise leverer de konkurrencedygtige kvalitetsløsninger. Deres tætte samarbejde med kunderne skaber tillid og tryghed hele vejen til slutkunden, samtidig med at deres klare fokus på kvalitet og værdiskabelse gør dem til en vigtig aktør i udviklingen af det danske marked. Vi ser frem til at fortsætte vores succesfulde samarbejde og skabe værdi sammen.”

Samarbejdet mellem ABB og Danrobotics skal blandt andet bidrage til at udvikle et stærkt økosystem for intelligent, effektiv og mere bæredygtig industri i Danmark.

 

For yderligere information, kontakt:

Kim Koertsen, Direktør, Danrobotics A/S
Mail: kk@danrobotics.dk
Telefon: +45 22 16 40 75
 
 
ABB VPP | Value Provider Program