Vi er blevet forhandler af et nyt bin picking-system til robotter

At automatisere plukning af usorterede emner i kasser eller paller, den såkaldte bin picking proces, er stadig en af robotindustriens store udfordringer. Vi forhandler nu et nyt to-strålet scanningssystem til bin picking, som løser denne udfordring.

Plukning af emner, der ligger usorteret og vilkårligt i en kasse eller palle med en robot kræver et perfekt samspil mellem robottens nøjagtighed og intelligente scannere og vision teknologi.

Emnerne flytter sig og og ændrer deres position efter hvert pluk. I sådan nogle kaotiske forhold skal robotten hele tiden kunne ”se” hvilket emne der ligger tilgængeligt, og hvordan dette skal gribes. Netop her kommer det nye bin picking-system EyeT+ ind i billedet.

Bin picking med EyeT+

EyeT+ er et innovativt to-strålet laserguided scannersystem med vision, som i kombination med en robot gør det muligt, at automatisere plukning af usorterede emner i kasser/paller.

Robotten kan ved hjælp af systemet lokalisere emnerne i kassen/pallen og ”se” hvilket emne, der ligger mest tilgængeligt.

EyeT+ producerer ved hjælp af to lasere og et vision-kamera et stabilt 3D billede af emnerne i kassen/pallen. På baggrund af scanningssystemets oplysninger om tilgængelighed, gribepunkter og mulig kollision med vægge og/eller andre forhindringer, bliver robotten automatisk programmeret til plukkeprocessen. Systemet kan opbygges med automatisk feed og udskift af kassen/pallen. Produktionen kan på den måde køre bemandingsfrit i en længere periode, der er færre stop og man sikrer en væsentlig hurtigere håndtering af emnerne.

EyeT+ kan bruges til mange forskellige produkttyper, såsom støbte emner af aluminium/metal og dele af plast eller gummi. Desuden kan systemet bruges til at håndtere emner med blanke, skinnende overflader.

Et godt match

EyeT+ er udviklet af italienske IT-Robotics, som har specialiseret sig i at udvikle innovative vision og inspektions løsninger til robotter. It-Robotics har sine rødder i universitets- og forskningsverden. Ligesom os hos DanRobotics har IT-Robotics et stort fokus på nytænkning & innovation. Vi synes derfor, at det er tale om et rigtig godt match.

Flere informationer om EyeT+

Vil du vide mere om bin picking-systemet EyeT+ eller er du interesseret i at afprøve systemet med dine egne emner? Så er du velkommen til at kontakte Erik Petersen på tlf. +45 61 15 12 58 eller ep@danrobotics.dk. Du kan læse mere om EyeT+ her.

Kim Koertsen fra DanRobotics & Stefano Tonello fra italienske IT-Robotics

”Vi er utrolig glade for samarbejdet med IT-Robotics. Deres produkter supplerer vores robotløsninger og standardprodukter rigtig godt, og vi ser mange spændende muligheder i produktet og glæder os til at vise det frem i Skandinavien” fortæller Kim Koertsen.

Bin picking device EyeT+
2017-12-15T08:06:34+00:00