Forside > Nyheder > Velkommen til Erik, Peter og Mathias
22/01/2024

Velkommen til Erik, Peter og Mathias

Erik Petersen, Peter Agri og Mathias Poulsen Øster | Nyt om navne | Januar 2024

2023 sluttede med ansættelser og 2024 er startet stærkt ud.

Hos Danrobotics har vi allerede i år budt velkommen til nye medarbejdere, Erik, Peter og Mathias.

Senior Projektleder

Vi er glade for at kunne byde Erik Petersen ”Velkommen tilbage”. Erik startede hos os som Senior Projektleder den 01-12-2023. Eriks brede viden inden for teknologi og robotter samt erfaring i automationsløsninger er et stort plus i vores projekter. Ligesom han er en naturlig sparringspartner både i projekterne og i salgsøjemed.

”Efter udbytterige år hos Odico, har jeg besluttet, at tiden er inde til nye udfordringer, derfor har jeg valgt at komme tilbage til Danrobotics i en ny stilling. Som Senior Projektleder kan jeg bruge min viden og erfaring fra mine 35 år i robotbranchen.” fortæller Erik Petersen.

Robottekniker

2024 begyndte med at byde velkommen til Peter Agri, Robottekniker. Peter kommer med en bred profil og stor erfaring med svejseprocessen og robotsvejs på ABB-robotter. Desuden arbejder Peter med fixturer og mekanisk montage, som også er med til at styrke teamet.

Automatiktekniker lærling

Vi har fået en lærling mere i teamet. Mathias Poulsen Øster går på Automatiktekniker grundforløb 2. og indgår nu også i vores team. Vi glæder os til at dele vores viden og lære fra os.

Alle er kommet godt fra start, og arbejder på at få de bedste robotløsninger ud til vores kunder.

Tag godt imod, Erik, Peter og Mathias!

 

Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde hos Danrobotics, så klik ind på karriere her.