Forside > Nyheder > Schweissen & Schneiden 2023
16/08/2023

Schweissen & Schneiden 2023

Messe Schweissen & Schneiden 2023

Oplev svejseindustriens innovative nyheder og få viden om fremtidens robotløsninger, Essen i Tyskland

”Let’s join the world”. Kom og mød os på Schweissen & Schneiden messen, der finder sted fra den 11. til 15. september i Essen. Vi ser frem til at møde både eksisterende og nye kunder samt samarbejdspartnere. Du finder os i hal 3 stand 3A40.

Vi har en masse spændende løsninger og teknologier med indenfor automation og robotsvejsning, og så har vi cobots nyheder. Oplev GoFaWelder, som er den nye kollaborative svejserobot.

GoFa™ – kollaborativ robot fra ABB

På messen udstiller vi den kollaborativ robot, GoFa™, som adskiller sig fra andre cobots i sin klasse. GoFa’en er bl.a. noget hurtigere og fås i flere forskellige rækkevidde op til 1.620 mm. Sammen med en høj nøjagtighed gør dette robotten ideel til kringlede og gentagne opgaver.

NYHED – Nye GoFa™ cobots – Udvidelse af serien i juni 2023, der ændrer markedet for kollaborative robotter i industriel kvalitet. De nyeste GoFa cobots kommer med højere nyttelast, den bedste gentagelsesnøjagtighed og klassens bedste gennemløbsprogrammering for at give kunderne endnu større fleksibilitet og produktivitet med brugervenlighed.

GoFaWelder – Den nye kollaborativ svejserobot. GoFaWelder er med til at gøre automatiseringen nemmere og øger produktiviteten i svejseopgaverne i produktionsmiljøet. Den enkle programmering gør den nem for alle at anvende. Dertil er robotten yderst sikker at arbejde sammen med og stopper indenfor millisekunder, hvis den mærker kontakt.

Der er meget mere at komme efter i den fulde afsløring, som vi gerne vil vise og fortælle dig mere om på Schweissen & Schneiden messen.

Robotløsninger tilpasset til kundens behov

Vi ser frem til at vise mulighederne i kundetilpassede automationsløsningerne. Hos Danrobotics er vi ekspert i system integration af industrielle robotter. Vi udvikler og installerer robotløsninger, der varierer fra simpel automatisering til komplekse turnkey løsninger til hele produktionslinjer.

Vi demonstrerer ABB IRB 2600 svejserobot med Fronius CMT til de større robot svejseemner. Løsningen er med manipulator, kørebane og andet periferi-udstyr. Anlægget er opbygget med en specialfremstillet 2-akset manipulator med en bæreevne på 750 kg og drej-diameter på 2.200 mm. Manipulatoren kan dreje emnet i alle positioner. Kørebanen er på mål og fremstilles hos Danrobotics efter kundens ønske. Det er muligt at placere en eller flere arbejdsstationer med svejseværk afhængig af projektets størrelse. Og det kan varieres med fx rensestation og tråd tønde mm. Kom og få en snak om dit behov – og hvordan vi hjælper dig til den bedste løsning.

Vi har også et kundeprojekt med en KUKA svejserobot på standen. Svejseanlægget er et fleksibelt produktionsanlæg, der er tilpasset kundens behov. I løsningen er der fokus på lysbue effektivitet, svejseproces og kvalitet. Svejseanlægget er baseret på en KR 8 1640-2 arc HW svejserobot med Fronius CMT og en 2-akset 300 kilos manipulator. Anlægget er efter kundens ønske monteret på en ramme, så det kan flyttes rund i produktionen. Anlægget bliver naturligvis installeret efterfulgt af undervisning og overdragelse samt CE-godkendelse. Hele Anlægget er styret med et brugervenligt kontrolsystem og en enkel brugergrænseflade til ændring af programmer og daglige rutiner. Kom og se den kundetilpassede svejserobot på stand 3A40.

Vil du gerne besøge os på messen?

Klik dig ind på Schweissen & Schneiden og bestil din billet.

Du kan også skrive en mail til info@danrobotics.de med navn og firmanavn – og gerne hvad du glæder dig til at se på vores stand. Så kvitterer vi med en voucherkode, du skal bruge, når du bestiller din billet.

Vi opdaterer artiklen løbende med nye løsninger og teknologier, som du kan opleve på vores stand. Så husk at følge os på LinkedIn, så du ikke går glip af de nye opdateringer.

Vi glæder os til at se dig!