Live svejsning og bin picking skabte stor opsigt på DIRA Roadshow 2017

I uge 46 blev det årlige DIRA Roadshow afholdt på tre dage, rundt om i landet. Roadshowet lagde vejen forbi de tre byer: København, Aarhus og Odense. Der var rig mulighed for interesserede at få et indblik i robotternes verden og blive klogere på de mange muligheder med robotter i produktion. Hos DanRobotics valgte vi at fremvise to af vores robotløsninger.

CompactWelder – Live svejsning

Vi sørgede for masser af blåt lys og røg på DIRA Roadshow …. dog uden at udløse røgalarmer. I alle tre byer MIG/MAG svejste vi nemlig live med vores CompactWelder svejsecelle. CompactWelder er en kompakt og mobil svejsecelle, der gør det nemt for særligt små og mellemstore produktionsvirksomheder at automatisere svejsninger af simple emner.

Se her hvordan vores CompactWelder fungerer:

Bin picking robotcelle vakte stor interesse

I Odense havde vi desuden en bin picking robotcelle med på vores stand. Omdrejningspunktet i cellen er et nyt bin picking system kaldet EyeT+, som vi er blevet eneforhandler af i Skandinavien. EyeT+ er et to-strålet laserguidet 3D vision-system, der muliggør automatisering af plukning fra en kasse eller palle. EyeT+ scanner indholdet af kassen/pallen, og omsætter scanningen fra laser og vision kameraet til en akkurat 3D gengivelse af omgivelserne. Herefter kan robotten ”se” hvilket emne der er det bedste emne at håndtere og hvordan den skal gribes. Sådan fortsætter scanningerne og robotten indtil de usorterede emner fra kassen/pallen er sorteret/plukket. Robotcellen skabte med sine laserstråler og de præcise håndteringer af de usorterede emner, stor interesse blandt de besøgende.

Sådan så det ud da bin picking robotcellen med EyeT+ var i aktion på DIRA Roadshow i Odense:

Tak for et flot fremmøde og gode spørgsmål

Vi vil gerne takke for det flotte fremmøde til DIRA Roadshow 2017. Der var mange gode spørgsmål, interessante forespørgsler og ikke mindst rigtig mange gode robotsnakke. Vi er glade for, at der var så mange der tog sig tid til at se vores medbragte robotter.

Vi hos DanRobotics ser frem til næste DIRA Roadshow, hvor vi håber på endnu flere interesserede besøgende.

DIRA

Relaterede nyheder

Mød os på Elmia Automation 2018 i Sverige

2. maj, 2018|0 Comments

Vi er blevet forhandler af et nyt bin picking-system til robotter

11. december, 2017|0 Comments

Slider du på dine medarbejder?

8. december, 2017|0 Comments

Live svejsning og bin picking skabte stor opsigt på DIRA Roadshow 2017

23. november, 2017|0 Comments

DIRA Roadshow 2017

25. oktober, 2017|0 Comments

2017-12-11T11:48:02+00:00