Forside > Nyheder > Vi udvider vores produktsortiment inden for svejsning
01/11/2016

Vi udvider vores produktsortiment inden for svejsning

Nyhed Kemppi

Skræddersyede robotløsninger efter kundens individuelle behov er kernen i vores forretning. Nu udvider vi vores produktsortiment inden for robotsvejsning yderligere med en ny svejsemaskine fra Kemppi.

For at kunne levere kundetilpassede svejseanlæg, som er skræddersyet og sammensat særligt efter kundens behov og ønsker, tilbyder vi vores kunder et bredt produktsortiment med svejsemaskiner fra markedets førende leverandører. Takket være et nyt samarbejde med finske Kemppi, kan vi nu også tilbyde Kemppis ny svejsemaskine, A7 MIG Welder 450, i vores produktsortiment.

Danmarkspremiere i Middelfart

I forbindelse med det nye samarbejde med Kemppi afholdte vi en prøvesvejsningsdag hos os i Middelfart, hvor svejsemaskinen A7 MIG Welder 450 fra Kemppi for første gang i Danmark blev afprøvet og fremvist i en komplet robotløsning. Danmarkspremieren af den nye svejsemaskine gav deltagerne et godt indblik i mulighederne når svejsemaskinen er fuld integreret med en svejserobot fra ABB.

A7 MIG Welder 450 – et overblik

Kemppis nye svejsemaskine, A7 MIG Welder 450, til robotbaseret MIG/MAG svejsning er kompatibel og fuldt integreret med alle Danrobotics svejserobotter. Svejsemaskinens moderne brugergrænseflade muliggør nem adgang til strømkilden fra en computer med en hvilken som helst webbrowser. Yderligere programmer er således ikke nødvendigt, hvilket sikrer en væsentlig tidsbesparelse ved opsætningen af svejseparametre. Dens intelligente funktioner muliggør, at svejsemaskinen kan anvendes til en lang række forskellige svejseopgaver i både tynde og tykke materialer.

Kemppis WiseFusion og WisePenetration pulse funktioner sikrer en fremragende svejsekvalitet og en øget effektivitet. Med konstant strøm til smeltebadet holdes lysbuen fokuseret i alle svejsepositioner, og sikrer optimal indtrængning uanset ændringer i svejsepistolens afstand til arbejdsemnet. Desuden giver funktionerne en forøget svejsehastighed og mindre svejsesprøjt.

Med WeldEye fås en universel løsning til at dokumentere din svejseproduktion. Tilpasset til både små og store virksomheder, som udfører svejsning efter krav til internationale svejse-standarder som ISO, ASME og AWS. WeldEye hjælper hele vejen – herunder med svejseprocedurer, kvalifikationer, dokumentation, rapportering og administration. Vigtigst af alt får du 100% sporbarhed på alle dine svejsninger. Flere informationer om A7 MIG Welder 450 finder du på Kemppis hjemmeside.

Vi kan yderligere annoncere, at vi i forbindelse med det nye samarbejde med Kemppi desuden har fået en række nye samarbejdspartnere i form af forhandlere i svejsemarkedet, heriblandt fynske KJV A/S.

Ønsker du flere informationer om vores brede produktsortiment inden for robotsvejsning eller om vores samarbejde med Kemppi og KJV – så kontakt Kim Koertsen direkte på tlf. +45 22 16 40 75 eller send en mail til kk@danrobotics.dk.