Ny automationsingeniør er startet hos Danrobotics

Vi er glade for at kunne byde velkommen til Casper Lindharth, som er startet hos os med en stærk baggrund inden for PLC-programmering og automation.
Casper kommer med 12 års erfaring som automationsingeniør, hvor han har arbejdet bredt – lige fra små pumpestationer til komplekse produktionslinjer. Med et solidt afsæt i Siemens hardware og software, har han opbygget en omfattende teknisk værktøjskasse og en dyb forståelse for både proces- og maskinstyring. Caspers kompetencer spænder over netværk, kommunikation og protokoller, og han har stor erfaring med samspillet mellem forskellige teknologier – herunder også robotter og højniveau-programmering i bl.a. C#.
Casper er uddannet elektriker og har videreuddannede sig til automationsingeniør. Og for flere af os er han allerede et kendt ansigt – nu glæder vi os over, at han er at finde i teamet og allerede godt i gang med projekterne!
Velkommen til, Casper – vi ser frem til samarbejdet.
Se flere nyheder her.