Forside > Nyheder > Finalister til DIRA Automatiseringsprisen 2022
17/06/2022

Finalister til DIRA Automatiseringsprisen 2022

Automatiseringsprisen 2022 | DIRA

Robotanlæg med 8 industrirobotter leveret af Danrobotics til S.E.W. North Filtration A/S i finalen til DIRA Automatiseringsprisen 2022

DIRA Automatiseringsprisen uddeles hvert år til en dansk slutbrugerkunde med en god automatiseringshistorie, som er innovativ og inspirerende. Ved samme lejlighed hædres også tilknyttede system-integratorer, som er leveringspartner til projektet.

Vi er hos Danrobotics utrolig stolte af for tredje år i træk, at slutbrugere med robotløsninger leveret af os, er nomineret som én af de tre finalister.

I år er det S.E.W. North Filtration, som leverer luftfiltre af høj kvalitet, der med i opløbet.

Kim Koertsen, Direktør, Danrobotics siger:
“Vi har haft et rigtig fint partnerskab med S.E.W. omkring udvikling af løsningen, og S.E.W. er et godt eksempel på, at det kan betale sig at gentænke hele produktionsprocessen og ikke kun automatisere delprocesser en-til-en. S.E.W. har arbejdet med processerne fra ordremodtagelse til komponentsamling af hvert enkelt filter, og de er lykkedes med at øge produktionskapaciteten med hele 400% uden at øge antallet af medarbejdere. Vi ser ofte, at når kundens viden om deres produktion kombineres med vores brede erfaring inden for systemintegration, så ender vi ud med nogle løsninger, som markant bidrager til kundens fremtidige konkurrencekraft.”

DIRA Automatiseringsprisen 2022 uddeles til Automatik i Brøndby-hallen den 13. september. Vinderen kåres af en jury bestående af repræsentanter fra forskningsinstitutioner, presse, interesseorganisationer samt industrien.

Læs mere om DIRA Automatiseringsprisen og bliv inspireret af de gode cases fra de øvrige finalister her.

Du er også velkommen til at kontakte os, eller læse flere nyheder.