Da PolyTech skulle udvide deres kapacitet og produktion i Kina, valgte de at arbejde sammen med os hos Danrobotics. Således var der sikkerhed for, at robotten virkede første gang.
Baggrund
Et behov for at udvide kapaciteten i takt med en stigende efterspørgsel
PolyTech A/S er en danskejet international ingeniørvirksomhed, som bl.a. arbejder inden for vindmølleindustrien. I forbindelse med at PolyTech’s kunder udvider deres kapacitet og produktion af vindmøller i Kina, havde PolyTech behov for at følge med. I stedet for at vælge en kinesisk leverandør til deres nye anlæg, valgte de at arbejde sammen med Danrobotics for at kunne udvikle, bygge og teste anlægget, inden det skulle tages i brug i Kina.
LØSNINGEN
Robot udstyret med et laserskærehoved og 30 meter kørebane
Opgaven indebar at der skulle laserskæres forskellige udsnit af et helt tyndt metalnet til produktion af vindmøllevinger. PolyTech A/S havde derfor brug for, at den automatiserede skæringsproces kunne håndtere meget lange emner, uden at gå på kompromis med fleksibiliteten og effektiviteten.
Løsningen blev en robot udstyret med et laserskærehoved samt 30 meter kørebane. På denne måde står det i fremtiden PolyTech frit for at videreudvikle deres produkter uden at skulle ændre andet end programmeringen af robotten.
Anlægget blev bygget og testet i samarbejde med PolyTech’s danske ingeniører på Danrobotics faciliteter i Middelfart, og blev efterfølgende transporteret direkte til Kina i en container.
AUTOMATION OG EFFEKTIVISERING
Fordele ved løsningen
- Turnkey færdigt anlæg til produktion i Kina
- Laserskæring med mere end 800 mm/sek
- Stor besparelse på manuel arbejdskraft