Forside > Nyheder > Vi styrker fremtidens løsninger – mød vores nye kolleger
20/01/2025

Vi styrker fremtidens løsninger – mød vores nye kolleger

Velkommen til Michael Skov Andersen, Knud Erik Lindberg og Casper Brandt Hansen

I februar 2025 er Michael, Knud Erik og Casper startet i vores projektteam. Ansættelsen sker i forbindelse med ordretilgang og større vækst på vores logistikløsninger. Mens mange kender os for vores svejseløsninger, så har vi også stor erfaring med logistik- og håndteringsløsninger f.eks. palletering, skæring, samling af delkomponenter og maskinbetjening.

”Vores nye kolleger skal være med til at styrke de stærke kompetencer, vi har, så vi fortsat sikrer innovative og fremtidssikrede robotløsninger til vores kunder.”
– Kim Koertsen, Direktør

Vi er glade for at kunne byde tre nye kollegaer velkommen til Danrobotics. Tag godt imod:

 

Senior Projektleder

Michael Skov Andersen er vores nye Senior Projektleder og kommer med 25 års erfaring med el og automation inden for automationsindustrien. Han har en stor passion for automation og besidder en alsidig teknisk ekspertise på tværs af forskellige roller. Ledelsesmæssigt har Michael en baggrund som leder af el- og automationsafdelingen, med ansvaret for elinstallationer, maskine styringer, SCADA-systemer, sporbarhed og udviklingsprojekter af specialmaskiner. Han har desuden med succes styret opbygningen af nye fabrikker i Kina og Mexico.

 

Software-/Vision systemudvikler

Vores programmeringsteam er udvidet med Knud Erik Lindberg, som Software-/Vision-systemudvikler. Knud Erik har en dybdegående baggrund i ABB-robotter og deres tilhørende softwareplatforme, herunder RobotStudio og PickMaster. Han har over 20 års erfaring med design, optimering og implementering af robotløsninger til komplekse produktionsmiljøer. Desuden har han erfaring med simulering i KUKA Sim Pro samt systemer til fjernopkobling, netværkskommunikation og fjernsupport.

 

Automationsingeniør

Casper Brandt Hansen er ansat som Automationsingeniør. Han har kompetencer inden for automation, PLC-programmering, elektronikudvikling og embedded programmering. Med en teknisk tilgang har han arbejdet tæt sammen med kunder, idriftsat avancerede systemer og bidraget til store projekter. Casper er i fuld gang med PLC-programmering og el-dokumentation.

 

Vi ser frem til at arbejde sammen om innovative og fremtidssikrede robotløsninger.
Velkommen til!

 

Bliv en del af vores fællesskab – klik ind på karriere her.