ROBOTBRAG 2025
Bliv en del af årets største robotfest i Odense!
Prep din virksomhed med robotter. Torsdag den 8. maj 2025 fra kl. 09:00–16:00 samles robotentusiaster og virksomheder i Forskerparken, Odense, til en dag fyldt med innovation og indsigt i morgendagens produktions- og robotteknologi. Teknologisk Institut og DIRA indbyder alle, der er nysgerrige på, hvordan robotteknologi kan transformere din virksomhed – uanset om du er en erfaren aktør eller ny i feltet.
Den 9. maj 2025 fra kl. 09:00–13:30 er læringsdagen, hvor elever og studerende kan komme og snuse til robotteknologiens mange muligheder. Hvis du ikke nåede forbi den 8. maj er du selvfølgelig også velkommen.
Som udstillere fra Danrobotics møder du os på stand 39, hvor vi præsenterer automationsløsninger og de nyeste trends inden for bl.a. logistikløsninger og lasersvejs. Vi sætter en ære i at dele vores viden og inspiration med dig, så du kan “preppe” din virksomhed med de teknologier, der former fremtidens industri.
Oplev fremtidens automation – live på Robotbrag 2025
Vil du se, hvad moderne robotteknologi virkelig kan? Så må du ikke gå glip af Robotbrag 2025. Vi tager nogle af vores mest avancerede og nytænkende løsninger med – og vi lover, det bliver værd at kigge forbi.
Præcisionssvejsning med laser og cobot
Se hvordan IPG lasersvejs – inkl. laser rens – og ABB GoFa, en kollaborativ robot (cobot), i fællesskab automatiserer selv de mest krævende svejseopgaver. Løsningen leverer ultrapræcise svejsninger med minimal varmepåvirkning – perfekt til komplekse emner og gentagne opgaver. Laser rens sikrer, at overfladen er optimalt forberedt før svejsning, hvilket giver endnu bedre svejsekvalitet og reducerer behovet for manuel efterbearbejdning. Og ja, systemet er så nemt at bruge, at du ikke behøver nogen programmeringserfaring for at komme i gang. Hvis du arbejder med svejsning, er det her et must-see.
Kraftfuld gribeteknologi fra Schunk
Vi viser også Schunks PZN-plus 50-1 griber monteret på ABB GoFa – der klarer alt fra montage til maskinbetjening med millimeterpræcision. Den tandstangsstyrede konstruktion sikrer ensartet kraft og høj stabilitet, selv ved tunge eller komplekse emner.
Griberen er skabt til drift i industrielle miljøer og leverer præcision og gentagelsessikkerhed i topklasse. Sammen med ABB GoFa får du en fleksibel og brugervenlig løsning, der løfter din emnehåndtering til næste niveau.
Effektiv intern logistik med GoPal E24
Træt af tidsrøvere i produktionen? Kom og se GoPal E24 – en fleksibel og brugervenlig mobil robot (AMR), der automatiserer transporten af paller, bure og vogne i produktionen. Løsningen kræver minimal opsætning og ingen programmeringserfaring, og den hjælper med at reducere omkostninger og frigive tid i hverdagen. Kom og se den – og hør hvordan du nemt kan komme i gang!
Og så får du et smugkig på vores nyeste logistikprojekt
Er du klar til at se, hvordan robotter kan transformere din virksomhed?
>> Tilmeld dig gratis til ROBOTBRAG 2025 her. <<
Vi glæder os til at se dig!