Forside > Nyheder > AUTOMATIK-messe 2024
15/08/2024

AUTOMATIK-messe 2024

AUTOMATIK-2024 | Brøndby

Årets største messe inden for automation, motion & drives, samler de mest innovative hjerner og avancerede løsninger under ét tag i Brøndby.

AUTOMATIK-messen i år kan du finde Danrobotics på stand B1150, hvor vi præsenterer en række spændende løsninger, der kan fremtidssikre og optimere din virksomheds produktion. Kom og hør, hvordan vi i fællesskab kan tackle både nutidens og fremtidens udfordringer inden for automation, ved hjælp af både cobots og industrirobotter.

Besøg os på standen og oplev blandt andet:

 

OmniVance™ – kollaborativ svejsecelle

Få indblik i vores fuldt integrerede robotsvejseløsning, der automatiserer dine svejseopgaver på ingen tid. Denne løsning er hurtig at sætte op og nem at betjene og skaber svejsesekvenser på bare 30 sekunder, hvilket reducerer programmeringstiden med op til 70 %. Kom og oplev vores kollaborative robotcelle live og få mere at vide om, hvordan du nemt kan programmere forskellige typer svejsninger.

 

GoFa™ – kollaborativ robot

Se GoFa i aktion. GoFa er en kollaborativ robot, der skiller sig ud med imponerende hastighed og fleksible arbejdsområder, med rækkevidder op til 1.620 mm. Med dens høje præcision er den ideel til komplekse og gentagne opgaver. De nyeste tilføjelser til GoFa-serien tilbyder øget nyttelast, den bedste gentagelsesnøjagtighed i sin klasse, samt en brugervenlig programmering, der giver endnu mere fleksibilitet og produktivitet.

 

Intern transport med mobile robotter

Oplev, hvordan vores mobile robotløsninger (AMR) kan reducere eller i nogle tilfælde helt fjerne dine omkostninger til intern transport, som fx truckkørsel i forbindelse med palleflytning, intern transport af bure og vogne eller lignende.
Se også, hvordan du kan automatisere dit vareflow. Hvis du har mange vogne, bure eller flytbare reoler i din produktion eller på lageret, eller flytter du ofte rundt på varer og halvfabrikata, vil en Platform-AMR kunne reducere tidsforbruget til disse opgaver.

 

Projektorienterede robotløsninger

Vi står overfor en spændende tid, hvor robotteknologi ikke bare er en generisk løsning, men en nøje tilpasset ressource, der designes til at opfylde specifikke behov og løse unikke udfordringer i forskellige projekter. Med vores projektorienterede robotløsninger får du tilpassede løsninger, hvor robotterne er programmeret præcist til de opgaver, dit projekt kræver. Gennem tværfagligt samarbejde med eksperter fra forskellige områder, skaber vi den bedste løsning til dit behov. Denne tilgang åbner døren til uendelige muligheder og sikrer, at vi kan levere innovative, effektive og pålidelige løsninger. Er du klar til at tage dit næste projekt til det næste niveau med projektorienterede robotløsninger?

Kom forbi og få en snak om potentialet for din virksomhed.

Sted:
Brøndby Hallen, Brøndby Stadion 10, 2605 Brøndby

Dato:
10.-12. september 2024

Tid:
Alle dage fra 8:30-16:00

 

Vil du gerne besøge os på messen? Få en gratis entrébillet

Alt, du skal gøre, er at bestille din billet her.

Benyt denne invitationskode Automatik-31678 nederst på AUTOMATIK-messens bestillingsside for at få din gratis entré.

Du er også altid velkommen til at følge os på LinkedIn eller tilmelde dig vores nyhedsbrev, så du ikke går glip af de nyeste opdateringer.

Vi glæder os til at se dig!