28/05/2026
Erfaren automationsingeniør styrker Danrobotics
Velkommen til Sune Larsen!
Fra den 1. maj har vi styrket teamet med Sune Larsen, som er trådt ind i rollen som PLC-programmør hos Danrobotics. Sune har gennem mere end 15 år arbejdet hands-on med automation, hvor han har programmeret, integreret og idriftsat alt fra enkeltstående anlæg til komplekse robotinstallationer.
Sune har en særlig evne til at få teknologien til at spille sammen – fra PLC og HMI til robotter og perifert udstyr. Og så trives han i de faser, hvor det virkelig gælder: når anlægget skal op at køre, og alt skal fungere under pres.
Tag godt imod Sune.
Se flere nyheder her.