Netværksdag for Lager & Logistik april 2026
Danrobotics deltager i Netværk for Lager & Logistik hos Lager & Transport | Logistikmagasinet (LTL.dk), arrangeret af ODSGARD.
Et netværk for Lager & Logistik, hvor beslutningstagere fra lager, logistik og supply chain mødes til faglige oplæg, inspiration og dialog om fremtidens løsninger i branchen. Arrangementet samler virksomheder, eksperter og leverandører i en formiddag med fokus på konkrete udfordringer og muligheder i moderne lagerdrift.
På dagen møder du os både i udstillerområdet og på scenen. Her deler vi vores erfaringer med automatisering og robotløsninger til intern logistik – fra depalletering og kartonåbning til pluk, buffer og konsolidering, palletering og intern transport. Kort sagt: Optimering af vareflow før og efter dit robotlager.
I vores oplæg sætter vi fokus på, hvordan robotteknologi kan bruges til at:
- Automatisere gentagne håndteringsopgaver
- Skabe mere stabile og skalerbare lagerprocesser
- Aflaste medarbejdere og øge driftssikkerheden
- Understøtte vækst uden at øge kompleksiteten i driften
- Optimer lagerprocesser uden at omkostningerne stiger tilsvarende.
Vi deltager for at dele praktiske erfaringer fra danske virksomheder – og for at gå i dialog med lager- og logistikansvarlige om, hvor automatisering giver mest værdi i deres hverdag.
Kom forbi og tag en snak om mulighederne for at optimere jeres interne logistik.
Dato/tid
Torsdag den 30. april 2026 kl. 8.00 – 13.00.
Sted
Frihedens Idrætscenter, Hvidovrevej 446, 2650 Hvidovre
Tilmelding
Gratis adgang, indlæg og forplejning – husk at tilmelde dig.
Netværksdagen er et lukket arrangement og kræver derfor tilmelding.