Konstruktion – Montage – Robotprogrammering …og det hele på én uge!

Tobias på 15 år, der til dagligt går i 9. klasse på Ollerup Friskole, fik i sidste uge mulighed for at prøve alt dette i sin praktikuge hos os.

Tobias hjalp bl.a. til på vores værksted, hvor han kunne assistere vores montør med at samle vores CompactWelder robotceller og forskellige kørebaner til de helt store robotanlæg. I konstruktion lærte han at tegne sin egen 3D-terning, som han senere kunne printe på 3D-printeren. Sidst på ugen stod den på robotprogrammering og et indblik i visionteknologi – hvilket ifølge Tobias slet ikke var så svært at lære.

Det er anden gang at vi har haft fornøjelsen at have en erhvervspraktikant i virksomheden, og det bliver bestemt ikke sidste gang! Vi håber at vi kunne begejstre Tobias for vores robotverden og takker for en rigtig god uge.

Vi ønsker Tobias alt muligt held og lykke med sin videre uddannelse -og en rigtig god påskeferie!

Erhvervspraktikant tegner 3D terning på computeren.

Erhvervspraktikant programmerer robot
Erhvervspraktikant hjælper med at montere en kørebane til robot

Konstruktion – Montage – Robotprogrammering …og det hele på én uge!

2018-03-28T08:19:05+00:00