Nyt ansigt i vores serviceafdeling:

Per Hjort servicetekniker hos DanRobotics

Vi har fået et nyt medlem i vores serviceteam – Per Hjort er startet hos os som ny servicetekniker pr. 1. februar 2018.

Vi er glade for at kunne meddele, at Per Hjort den 1. februar 2018 er startet hos os som servicetekniker i vores serviceafdeling.

Hils på Per!

Per er 58 år, er gift og har to børn og er bosiddende i Middelfart. I sin fritid spiller Per fodbold og løbetræner.

Per er uddannet maskinarbejder og har mange års erfaringer med servicering, reparationer og montage af maskiner og robotter. Han har tidligere arbejdet som rejsemontør og har bl.a. beskæftiget sig med servicering af Motoman-robotter.

”Pers brede erfaringer med fejlfinding og hans kendskab til andre robotmærker supplerer vores serviceafdeling rigtig godt. Vi er derfor meget glade for at have Per i vores team, og glæder os til at præsentere ham for vores kunder i løbet af de næste måneder” fortæller Kim Gottschalk, Servicechef.

2018-02-02T14:05:14+00:00