Laserskæringsrobot for Poly Tech A/S i Kina

Da Poly Tech A/S skulle udvide deres kapacitet og produktion i Kina, valgte de at arbejde sammen med os hos DanRobotics. Således var der sikkerhed for, at robotten virkede første gang.

Baggrund: 

Poly Tech A/S er en danskejet international ingenørvirksomhed, som bl.a. arbejder inden for vindmølleindustrien. I forbindelse med at Poly Tech’s kunder udvider deres kapacitet og produktion af vindmøller i Kina, havde Poly Tech behov for at følge med. I stedet for at vælge en kinesisk leverandør til deres nye anlæg, valgte Poly Tech at arbejde sammen med DanRobotics for at kunne udvikle, bygge og teste anlægget, inden det skulle tages i brug i Kina.

Løsningen:

Opgaven indebar at der skulle laserskæres forskellige udsnit af et helt tyndt metalnet til produktion af vindmøllevinger. Poly Tech havde derfor brug for, at den automatiserede skæringsproces kunne håndtere meget lange emner, uden at gå på kompromis med fleksibiliteten og effektiviteten.

Løsningen blev en robot udstyret med et laserskærehoved samt 30 meters kørebane. På denne måde står det i fremtiden Poly Tech frit for at videreudvikle deres produkter uden at skulle ændre andet end programmeringen af robotten.

Anlægget blev bygget og testet i samarbejde med Poly Tech’s danske ingenører på DanRobotics faciliteter i Middelfart, og blev efterfølgende transporteret direkte til Kina i en container.

Kontakt:

Hvis du skulle have yderligere interesse i anlægget er du velkommen til at kontakte Erik Petersen, for at høre nærmere.

Fordele

  • Turn Key færdigt anlæg til produktion i Kina
  • Laserskæring med mere end 800 mm/sek 
  • Stor besparelse af manuelarbejdskraft