Håndteringsrobotter hos LIP A/S

Hos LIP Bygningsartikler A/S har man i dag mere end 20 robotter. Det har været den stigende konkurrence i deres branche, som igennem mange år har tvunget LIP til at automatisere produktionen med robotter. 

Baggrund: 

LIP Bygningsartikler A/S er i dag en international orienteret virksomhed med forhandlere og datterselskaber placeret over hele Europa. Hele produktion til det europæiske marked foregår i Danmark. Produktionen har igennem de sidste 20 år haft 5 medarbejdere tilknyttet, men har ved en konstant øgning af automatiseringen fordoblet kapaciteten adskillige gange.  

Løsningen:

Den seneste løsning, som DanRobotics har udarbejdet for LIP, er et avanceret pakkeanlæg, som er i stand til at pakke LIP’s vådrumssystemer. Kort fortalt en papkasse, indeholdende seks vidt forskellige produkter, alle og en som skal håndteres, pakkes og forsejles af et og samme anlæg. 

Anlæget består af 2 IRB 2600 robotter, som begge bærer flerfunktionelle værktøjer. Som det ses på videoen, pakkes de 6 forskellige emner ned I samme kasse på mindre end 30 sekunder.

Kontakt:

Hvis du skulle have yderligere interesse i anlægget, er du velkommen til at kontakte Erik Petersen, for at høre nærmere.

Fordele

  • Bibeholdt produktion i Danmark
  • Automatisering af svære og tunge manuelle opgaver
  • Nominering til DIRA’s Automatiseringspris 2015